School AMPS er kommet

School AMPS´en er ikke så udbredt i Danmark. En af grundene hertil er, at man hidtil har været nødsaget til at rejse til USA for at deltage i kurset. Nu bor ophavskvinden, Anne G. Fisher, til School AMPS´en i Sverige, hvilket udvider mulighederne for at lægge kurserne i Skandinavien I tre skønne og hårde dage i Stockholm, september 2003, var vi syv børneergoterapeuter fra Sverige, Finland og Danmark, som blev undervist af Anne G. Fisher og Vicky Hume i brugen af School AMPS. Vicky Hume er medforfatter af manualen til School AMPS, og har stor praksiserfaring i brugen af School AMPS´en i sit hjemland, Australien. En forudsætning for at deltage i kurset om School AMPS er, at man har gennemgået femdages kurset i AMPS, er blevet kalibreret og er i stand til at score de 16 motoriske og de 20 procesmæssige færdigheder.

Baggrund

Den første version af School AMPS´en blev udviklet i 1995, som svar på behovet for et validt, pålideligt, og et klinisk brugbart evalueringsredskab til at måle barnets skolemæssige færdigheder i et typisk klasseværelsesmiljø. I 2002 er der lavet en redigeret version af School AMPS, og på daværende tidspunkt var der data på 687 børn, 50 ergoterapeuter, og 19 skoleopgaver i databasen. Som ergoterapeuter interesserer vi os for, at de personer, vi har i behandling, bliver i stand til at udføre de roller og aktiviteter, som er relevante i deres dagligdag. Aktiviteterne er de målrettede og meningsfulde opgaver, som personerne engagerer sig i, og som støtter de sociale og personlige roller, der definerer hver person. Når vi taler om børns roller, er rollen som elev central. I undervisningssammenhænge er ergoterapeutens rolle at højne elevens aktivitets- udførelse, specielt med henblik på elevens evne til at udføre skolearbejde og skolerelaterede opgaver, som er nødvendige for at udføre deres rolle som elever. Anita Bundy (1991) har haft en vigtig rolle i definitionen af temaer omkring ergoterapeutisk indsats og dennes faglige relevans indenfor speciel undervisning. Et af de vigtigste resultater af hendes arbejde, var beskrivelsen af fire kontinua af udførelseskategorier/kompetenceområder, som tilsammen anskueliggjorde relevansen mellem de forskellige opgaver, elever udfører i skolesammenhænge og ergoterapeutisk praksis. De fire udførelseskategorier/kompetenceområder er:

a) Tilegnelse af viden.
b) Formidling af det lærte.
c) Udførelse af daglige aktiviteter (ADL).
d) Aktiv deltagelse i klasse,- og elevrutiner og aktiviteter, som er relateret til undervisningsmiljøet.

Formidling af det lærte

De udførelseskategorier/kompetenceområder, som ergoterapeuten er mest interesseret i, er formidling af det lærte, udføre ADL, og aktiv deltagelse i klasse- og elev rutiner. Kategorien at tilegne sig viden er lærerens primære fokus, og mobilitets- træning er fysioterapeutens primære fokus. Formidling af det lærte kan for eksempel være – at skrive en indledning til en dagbog, spille et interaktivt matematik spil på computer, klippe og klistre papirblomster til et forårsprojekt. Andre opgaver, som kan have mindre indflydelse på elevens skolearbejde, men som i og for sig er direkte relateret til elevens succes i de undervisningsmæssige omgivelser, kan blandt andet være:

  • For eksempel vaske hænder efter toiletbesøg, lyne/knappe overtøj før eleven går udenfor.
  • For eksempel manøvrere kørestol gennem klasseværelset for at aflevere en opgave.
  • Klasse- og elev rutiner. For eksempel pakke skoletasken, når skolen er slut, viske tavle ren, organisere alle sine ting på skolebordet, aflevere skoleopgaver til tiden, skifte fra et klasselokale til et andet, rollen som ven.

Ergoterapeutens rolle er at støtte og behandle elever, hvis betingelser eller omstændigheder forhindrer dem i fuldt ud at drage nytte af generelle undervisningssammenhænge (Bundy 1995).

Vurdering og intervention

Siden fokus i praksis skal være relateret til undervisningen, skal ergoterapeuter bruge vurderings – og interventionsmetoder, som relaterer direkte til elevens udførelse af de opgaver, der støtter hendes/hans rolle, som elev. Der skal specielt lægges vægt på elevens evne til at udføre skoleopgaver, som ligger indenfor de ovennævnte udførelsesområder: – formidle det lærte, ADL, og aktiv deltagelse i rutiner og aktiviteter, som er relateret til undervisningssammenhænge. Udførelse af skoleopgaver, ligesom alt aktivitetsudførelse, medfører en transaktion mellem eleven og omgivelserne, når eleven laver skoleopgaven (Fisher 1998). Derfor er det nødvendigt, at eleven bliver vurderet i det naturalistiske klasseværelse, hvor hun/han udfører skoleopgaver givet af læreren. Kun ved at være i klassen og observere elevens regelmæssige rutiner, kan ergoterapeuten sikre sig, at en valid vurdering af elevens udførelse af skoleopgaver forekommer. Det er vigtigt, at den ergoterapeutiske interventionsproces fokuserer på de aspekter af elevens udførelse af skoleopgaver, som hindrer hendes/hans succes i undervisningssammenhænge. Elevens succes i skolen kan være påvirket af elevens vanskeligheder med at udføre ADL eller pligter og rutiner i klassen. Imidlertid, elevens manglende evne til succesfuldt at fuldføre skoleopgaver (for eksempel skrive, tegne, klippe og klistre) har ofte den største skadelige effekt på hendes/hans udførelse af opgaver i klassen.

Hvad er Skole AMPS

Skole AMPS´en er en naturalistisk test af observerbare færdigheder i aktivitetsudførelsen, som foregår i elevens klasseværelse, under hendes/hans normale rutiner, mens eleven udfører skoleopgaver givet af læreren. Det er ikke en test for at finde tilstedeværelsen af neuromuskulære, biomekaniske, kognitive eller psykosociale funktionstab (for eksempel styrke, ledbevægelighed, hukommelse) eller underliggende kapacitet (for eksempel evnen til at gribe, evnen til at huske). De motoriske og procesmæssige færdigheder er handlinger, der foretages, mens eleven interagerer med aktivitetens genstande under udførelse af en aktivitet, som er meningsfuld, målrettet og relevant for eleven, der udfører den (for eksempel rækker efter, og griber om blyanten i forbindelse med at skulle til at skrive). Et vigtigt kendetegn ved skole AMPS´en er, at der udover ergoterapeutens tilstedeværelse i klassen, ikke forekommer andre forstyrrelser af den normale klasserutine under observationen.

AMPS og Skole AMPS

En stor forskel mellem AMPS´en og Skole AMPS´en er, at eleverne ikke selv vælger hvilke skoleopgaver, de vil udføre. Og de bestemmer heller ikke omfanget af opgaverne. Læreren bestemmer hvilke skoleopgaver eleven skal udføre og det specifikke omfang af opgaverne. Det specifikke omfang af opgaverne gælder for såvel eleven, der bliver observeret, som for de andre elever i klassen. Eleven, der bliver observeret, udfører de specifikke opgaver givet af læreren samtidig med sine klassekammerater, som en del af deres typiske klasserutine. I den seneste version af Skole AMPS´en er alle analyserne lavet på børn i alderen mellem fire til 11 år. Skole AMPS´en kan dog bruges til ældre børn, så længe børnene har problemer med udførelsen af skoleopgaverne.

Skoleopgaverne

I dag er der udviklet fem kategorier af skoleopgaver til Skole AMPS:

  • Skriveopgaver med blyant/tusch
  • Tegne og farve opgaver
  • Klippe og klistre opgaver
  • Skriveopgaver ved hjælp af computer
  • Manipulerende opgaver.

Undtagen de manipulerende opgaver, som inkluderer to opgaver, inkluderer hver af de andre kategorier fire eller fem specifikke opgaver, hvilket totalt giver 21 Skole AMPS opgaver. Disse Skole AMPS opgaver afspejler de mest almindeligt udførte skoleopgaver i børnehaveklasse og i folkeskolen.

Observationen

Læreren og mindst fem elever, inklusive eleven, som observeres, skal være til stede i klassen. Eleverne kan arbejde selvstændigt ved deres bord, eller sammen ved et bord, eller ved individuelle arbejdsborde eller læringscentre. Det er vigtigt, at rammerne ikke er konstrueret og at opgaverne er nogle, hvor eleven oplever problemer ved udførelsen af skoleopgaverne. For at få et validt billede af eleven, skal hun/han udføre mindst to opgaver. De behøver ikke at blive udført den samme dag, men som oftest sker der en naturlig kontinuitet af opgaverne i undervisningen, så det falder naturligt at gennemføre hele observationen på samme dag. Der scores ikke under observationen, men der tages noter til senere brug for scoringen. Under observationen skal man også notere sig, hvordan omgivelserne er i klassen. Er der:

  1. Ekstremt stille
  2. Afslappet ro
  3. Inkonsekvent ro og orden
  4. Helt kaotisk.

Scoring

Skole AMPS´en er en modificeret version af AMPS. Ligesom AMPS´en er skole AMPS´en designet til at måle kvaliteten af en persons aktivitetsudførelse. Kvaliteten i aktivitetsudførelsen bedømmes i forhold til effektiviteten, sikkerheden, uafhængigheden og anstrengelsen ved udførelsen af de målrettede skole- motoriske og procesmæssige færdigheder, eleven foretager, for at gennemføre aktiviteten. Eksempel – For at farvelægge en lade, skal eleven:

  1. Række efter, vælge, gribe, og løfte en rød farve.
  2. Ændre grebet på farven for at starte med at farve (manipulering).
  3. Initiere farvning af laden. Mens eleven farver, skal hun/han presse farven ned på papiret med en passende mængde af kraft (calibrate), og (move) farven frem og tilbage over laden, mens hun/han farver den.

For at være i overensstemmelse med AMPS, består Skole AMPS´en også af 16 motoriske 20 procesmæssige færdigheder. De motoriske færdigheder er de observerbare målrettede handlinger, som eleven foretager under udførelse af skoleopgaver for at bevæge sig selv eller aktivitetens genstande. De procesmæssige færdigheder er observerbare handlinger, som eleven foretager under udførelse af skoleopgaver for at tilrettelægge handlingerne i aktivitetsudførelsen i logisk rækkefølge over tid, vælge og anvende passende redskaber og materialer samt tilpasse sig de problemer, hun/han støder på undervejs. Hver af disse færdigheder bliver scoret af ergoterapeuten udfra en firedelt skala. En score på 4 reflekterer den højeste (kompetent) udførelse, og en score på 1, indikerer den laveste (utilstrækkelig eller mangelfuld) udførelse.

Computerscoring

Efter at have plottet scoringerne ind på et specielt ark, plotter man scoringerne ind på computeren i et specielt udleveret program. Herfra kan man få følgende rapporter:

  • Sammendrag: En rapport over sammendraget af resultaterne fra Skole AMPS observationer.
  • Rapport over råscoringer: En tabel over elevens rå scoringer, som kan bruges til at efterkontrollere nøjagtigheden af de indtastede data og til at sammenligne råscoringerne mellem opgaverne.
  • Grafisk rapport: En visuel præsentation, der viser elevens skolemæssige færdighedsmålinger, indplaceret på de motoriske og procesmæssige skalaer sat i forhold til den forventede normale aldersvariationsbredde.

Indtil videre har jeg kun fået lavet observationer på to elever udover de 10 obligatoriske til kalibreringen. Derfor er mine erfaringer noget begrænset. Men jeg synes, at testen tydeliggør, hvor elevens hovedproblemer ligger, hvilken indflydelse omgivelserne har på elevens koncentration og letafledelighed, og i hvilken grad eleven har brug for lærerens hjælp. Når man har principperne i orden, synes jeg testen er let at gå til, og selve observationen tager cirka 15 – 30 minutter.


Dokumentation

Til beskrivelse eller dokumentation af den ergoterapeutiske arbejdsproces benyttes arbejdspro-cesmodellen: Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (Fisher, 1998, 2001a, 2002).
Til undersøgelse og evaluering af den ergoterapeutiske intervention kan man benytte The Canadian Occupational Performance Measure (COPM). En revideret udgave tilpasset til børn er lavet af Ergo-terapien, Fynsordningen, Platanhaven, januar 2003.


Kilder

1. School AMPS School Version of the Assessment of Motor and Process Skills. Anne G. Fisher, Kimberly Bryze, Vicki Hume
2. Basisbog i ergoterapi – Kap. 11 Undersøgelsesmetoder og -redskaber med aktivitet og deltagelse i fokus. Karen Hedvig Le-garth, Birgit Randløv og Eva Wæhrens.

Send en besked

Kontakt oplysninger:

Privatpraktiserende Ergoterapeut
Lone Olsen
Bjarkesvej 6, 1. tv.
3000 Helsingør

Mobil: 51 72 44 99

ergo@loneolsen.dk