Hvad er Sensoriske Modulations Forstyrrelser?

Sensoriske Modulations Forstyrrelser er problemer med at bearbejde sensoriske input og respondere med en kontrolleret adfærd, der er i overensstemmelse med de sensoriske input og intensiteten.

Børn med Modulations Forstyrrelser formodes at kunne reagere på sensoriske input på en eller flere af følgende måder:
– Over Reagere, – Under Reagere, – Være Sanse Søgende/kræve sanseinput.

Der er mange, som har forsket, skrevet bøger og udarbejdet tests til vurdering af Sanse Modulations Forstyrrelser. Derfor findes der forskellige begreber for den samme undertype af forstyrrelsen. Jeg vil nævne de begreber, som jeg kender til:

  • Sensorisk Over Reaktion(SOR)/Sensorisk Under Reaktion(SUR)/Sensorisk Søgende/Krævende(SS) = Lucy Millers begreber.
  • Lav neurologisk tærskel(kræver ikke ret mange stimuli før end, der ses en reaktion – sensor og avoider)/Høj neurologisk tærskel(kræver mange stimuli før end, der ses en reaktion – bystander og seeker)= Winnie Dunns begreber.
  • Sensorisk Intolerance(Sensory Defensiveness)/Sensorisk underreagerende = Patricia og Julia Wilbargers begreber.
  • Hyper(reagerende)/Hypo(reagerende) = Olga Bogdashinas begreber.
  •  I daglig tale benævnes Sensorisk Over Reaktion, Sensor og Avoider, Sensorisk Intolerance og Hyper ofte som – Det Sansesarte barn.

Sensorisk Over Reaktion, – Lav Tærskelværdi(Sensor og Avoider), – Sensorisk Intolerance, – Hyper(reagerende):

Børn med sensorisk over reaktion, responderer mere intenst og hurtigere på sensoriske input, og/eller i længere tid end børn med normal reaktion.

Vi skal alle kunne reagere hensigtsmæssigt i faresituationer, så vi kan komme væk fra faren(skadelige stimuli). Eks. Trække hånden til os, hvis vi er ved at brænde os på en kogeplade, eller hvis vi går helt alene et mørkt sted, og vi hører en skræmmende lyd, skal vi være klar til at løbe væk. Af uvisse årsager er der nogle – både børn og voksne – der ikke er i stand til at hæmme og fremme beskeder(sensoriske input) fra et eller flere af deres sansesystemer.

Der kan forekomme en misfortolkning i alle sanser. Når en person misfortolker i et eller flere sansesystemer, vil vedkommende reagere på ikke skadelige stimuli, som var de skadelige stimuli. Dette betegnes Sensorisk Over Reaktion, Lav tærskelværdi(Sensor og Avoider), Sensorisk Intolerance og Hyper(reagerende).

Tilstanden af Sensorisk Over Reaktion etc. kan ses i tre former:

  1. Mild. (Disse personer er ikke synderligt påvirkede af det i deres hverdag).
  2. Moderat. (Påvirkes meget af det i deres hverdag).
  3. Voldsomt. (Er ekstremt påvirket af det i deres hverdag).

Sensorisk Under Reaktion; – Høj Tærskelværdi(bystander); – Sensorisk Underreagerende og Hypo(reagerende):

Hos nogle børn kræver det mange input før end de reagerer. De er sensorisk under reagerende, eller det som også betegnes nedsat eller forsinket registrering af sensoriske input etc.. De kan enten virke sløve, trætte, lægger ikke mærke til ret mange ting – Der skal nærmest springe en ”bombe”, før end de reagerer. De er meget nemme at være sammen med, fordi de beklager sig ikke over så meget. De følger som regel med strømmen, og tager ikke mange initiativer.

Sansesøgende/Krævende; – høj tærskelværdi(seeker):

Det er de personer, der hele tiden er i gang, hele tiden skal have sensoriske input for at ”mærke” sig selv. Det er de personer, der har gang i deres kroppe, er op og ned, ind og ud og alle vegne. Søger ud i ekstremerne når det gælder fysisk udfoldelse – bjergklatring, faldskærmsspring etc. Det kaldes Sanse Søgende/Krævende/Seeker.

Tilstanden for både den over reagerende og den under reagerende og sensorisk søgende/krævende er ikke ens over en hel dag, den kan fremstå forskellig fra time til time, eller fra dag til dag. Hvilket medfører at vedkommende, der har en af disse tilstande godt kan reagere forskelligt fra miljø til miljø, og kan virke upåvirket på et tidspunkt men ikke på et andet.

Symptomer på Sensoriske Modulations Forstyrrelser ved SOR, – lav tærskelværdi etc.:

Ofte tolererer barnet ikke:

  • Stikkende eller pelsagtige tekstiler(uldtøj og dyrs pels).
  • Mudder eller lim på hænderne.
  • Kravle eller gå barfodet på et groft gulvtæppe eller græs.
  • At der er krummer omkring munden.
  • At få klippet hår, fingre- eller tånegle.
  • Dufte fra parfumer eller badeprodukter.
  • Mad konsistenser.
  • Baggrundsstøj når han/hun prøver på at koncentrere sig.
  • Enhver høj uventet lyd, såsom sirener, støvsuger og elpisker.
  • At gynge og køre i rutchebane.
  • Skarpt lys eller solskin.
  • Være med hovedet nedad, som i en kolbøtte.

Adfærd:

  • Aggressiv eller impulsiv når barnet bliver overstimuleret med sanse stimuli.
  • Irritabel, nervøs, tungsindig.
  • Asocial; undgår gruppe aktiviteter og har forstyrrelser ved at få venner.
  • Overordentlig forsigtig, og bange for at prøve nye ting.
  • Bliver bragt ud af ligevægt ved skift eller uventede forandringer.

Symptomer på Sensoriske Modulations Forstyrrelser ved SUR, – høj tærskelværdi etc.:

Symptomer:

  • Græder ikke når han/hun har slået sig slemt, og beklager sig heller ikke ved små skader.
  • Ser ikke ud til at bemærke, når nogle berører ham/hende.
  • Kan ikke lide at prøve nye fysiske aktiviteter og tager sjældent initiativ til at prøve dem.
  • Foretrækker som regel stillesiddende aktiviteter såsom computer frem for aktive fysiske lege.
  • Var sen eller umotiveret for at lære at få tøj på og/eller at spise selv.
  • Er ofte ikke klar over, hvad der foregår rundt omkring ham/hende; hører ikke når der bliver kaldt på ham/hende.
  • Er ikke bevidst om kropssignaler såsom sult, varme eller kulde.
  • Var eller er ikke i stand til at sige til, når han/hun skal på toilettet
  • Er ikke i stand til at bruge sine hænder til en opgave uden at kigge på dem.
  • Bemærker ikke skadelige lugte.
  • Bemærker ikke mad eller mælk på sine læber.

Adfærd:

  • Passiv, stille og trækker sig væk/tilbage.
  • Forstyrrelser ved at deltage i samtaler eller andre sociale begivenheder.
  • Er tit fortabt i sin egen fantasiverden.
  • Apatisk og bliver nemt udtrættet.
  • Overordentlig langsom til at reagere på instruktioner eller fuldføre opgaver.
  • Har ikke nogen indre drivkraft til at involvere sig i verden omkring ham/hende; uinteresseret i at udforske spil eller objekter.

Symptomer på Sensoriske Modulations Forstyrrelser ved SS, – høj tærskelværdi etc.:

  • Er i konstant bevægelse.
  • Kan lide at støde ind i ting, slå på ting, hoppe op og ned, brydekampe.
  • Kan blive ved med at dreje rundt og rundt.
  • Skal berøre objekter konstant, berører og/eller hænger op af folk.
  • Er ude af stand til at stoppe med at tale, og har forstyrrelser med at tage tur i samtaler.
  • Tager usædvanlige store chancer under leg(f.eks. klatrer højt op i træer, hopper ned fra høje møbler).
  • Elsker at spille musik og se TV med et ekstremt højt lydniveau.
  • Opsøger muligheder for at få vibrationer, såsom at læne sig op af højttalere eller vaskemaskine eller tørretumbler.
  • Fikserer ofte visuelt på objekter såsom refleksioner fra solen i sidespejlene i bilen.
  • Foretrækker mad der er stærk i smagen(bitter, sur og krydret).
  • Slikker, sutter eller tygger på ikke spiselige ting såsom hår, blyanter, tøj.
  • Det er næsten umuligt at lokke ham/hende med i biografen eller andre steder, hvor det ikke er tilladt at bevæge sig rundt.
  • Er ikke i stand til at sidde stille på en stol.
  • Lugter og smager på ting, når der leges med dem.

Adfærd:

  • Vredladen eller endog opfarende, når han/hun bliver bedt om at sidde stille eller stoppe med det, som vedkommende er i gang med.
  • Intens, krævende, svær at få beroliget.
  • Tilbøjelig til at skabe situationer, som andre opfatter som ”uartige” eller ”farlige”.
  • Er umådelig fysisk kærlig.

Det er vigtigt at huske på, at vi alle af og til oplever sensoriske forstyrrelser, og nogle af os oplever dem regelmæssigt. Eksempelvis er jeg sensitiv overfor velour, så det rører jeg helst ikke ved. Jeg kan heller ikke tolerere lyden, når andre personer rører ved det. Det betyder ikke, at jeg har Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelser. Min aversion mod velour er et isoleret tilfælde, som ikke forstyrrer mig synderligt i min dagligdag.

Det er en helt anden sag, hvis jeg er et barn, der er sensitiv overfor let berøring i det taktile system, og jeg modsætter mig at gå med sko, eller at have tøj på medmindre det er mit gamle forvaskede joggingtøj. Så vil mit liv være påvirket på alle niveauer fra de mest basale aktiviteter som at få tøj på, til de mere komplekse at passe ind sammen med klassekammeraterne, som bruger ”almindeligt børnetøj”. Jeg ville uden tvivl have problemer på andre områder, hvor den taktile sans bliver involveret. Jeg vil være et barn, hvis dagligdagsaktiviteter og sociale interaktioner vil være forstyrret.

For at udelukke, at det ikke handler om noget socialt betinget eller oplevelsesbetinget, at børn og voksne reagerer, som de gør, så er det en fælles indsats mellem de nærmeste pårørende, pædagoger, lærere og ergoterapeuter, at man sammen afklarer, hvad er det for et billede, vi har med at gøre. Er det Sensoriske Modulations Forstyrrelser eller handler det om noget helt andet.

For at afdække om det handler om Sensoriske Modulations Forstyrrelser, kan man lave en sensorisk profil på barnet eller den voksne(Der forefindes både en til børn/voksne med Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelser, og en som er specielt udformet til børn/voksne med Autisme Spektrum og Sensoriske Bearbejdning Forstyrrelser). Alle tests er udformet som et spørgeskema. Alt afhængig af alder og evnen til at besvare spørgsmålene, svarer enten de nærmeste pårørende eller vedkommende selv. Selve opgørelsen af testen skal udføres af en ergoterapeut, der har et grundigt kendskab til Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelser.

Nogle gange kan der ses en stor forskel på reaktionsmønsteret hjemme og i børnehave/skole/institution, derfor kan det være en fordel at både institution og de nærmeste pårørende besvarer et spørgeskema hver.

Når det er blevet konstateret, om det handler om Sanse Modulations Forstyrrelser, kan behandlingsmetoderne være Wilbarger Programmet og/eller Integrated Listening System og/eller Safe and Sound Protocol.

Hvis det handler om spiseforstyrrelser grundet Sensoriske Modulations Forstyrrelser, kan behandlingsmetoden være Sequential Oral Sensory (SOS).

Send en besked

Kontakt oplysninger:

Privatpraktiserende Ergoterapeut
Lone Olsen
Bjarkesvej 6, 1. tv.
3000 Helsingør

Mobil: 51 72 44 99

ergo@loneolsen.dk